Forebyggelse – Genoptræning – Akutte skader
Sportsmassage er rigtig godt og effektivt, hvis du hurtigst muligt vil have kroppen på ret køl. Din krop bliver belastet, både hvis du træner meget og har et aktivt liv, men den bliver også belastet, hvis du har et stillesiddende arbejde.
Hos Mijo Lodge har vi en række behandlere, der alle er uddannede sportsmassører eller fysiurgiske massører, og som alle har en bred viden og stor erfaring indenfor sportsmassage. Sammen har vi alle mange års erfaring indenfor skadehåndtering, overbelastningsskader og genoptræning.
Hvad er sportsmassage?
Sportsmassage er en massageform, hvor man arbejder med kroppens dybe væv. Massagen vil derfor føles hårdere end for eksempel wellnessmassage.
Sportsmassage øger din smidighed, blodgennemstrømning og kroppens evne til at udskille affaldsstoffer. Massagen tilfører frisk ilt og blod til muskelvævet, som er med til at gavne helingsprocessen og øger kroppens evne til at restituere op til 10% hurtigere.
Problemløsende og dybdegående sportsmassage bygger som regel på forskellige teknikker - fysiurgisk massage, triggerpunktsmassage, fascie frigørelse, neuromuskulær trykteknik, muskel energi teknik osv. og lindrer blandt andet, fordi man fjerner mælkesyren i musklerne.
Sportsmassage bliver brugt flittigt af atleter, fordi det er så effektivt, når kroppen skal komme sig hurtigt efter hård træning. Men du behøver på ingen måde dyrke sport for at have gavn af sportsmassage. I dialog med behandleren tilpasser vi massagen, så den passer perfekt til din krop og strukturen af dine muskler. På den måde, vil du altid føle dig rigtig godt tilpas efter en omgang sportsmassage.
Sportsmassage til forebyggelse, genoptræning og akutte skader
Ved at få regelmæssig massage, kan sportsskader forebygges. Det gælder uanset, om man dyrker sport på højt plan eller blot dyrker sport for at holde sig i form. Uanset skadens omfang, vil en korrekt og hurtig behandling af en sportsskade mindske eventuelle efterfølger og afkorte et genoptræningsforløb. Du kan derved hurtigere genoptage din sport.
Sportsmassage mod hovedpine og smerter...
Selvom du ikke træner, eller har skader som følge af sport, kan du også sagtens have gavn af sportsmassage. Massagen er nemlig også effektiv til forebyggelse og behandling af for eksempel spændingshovedpine, museskader, smerter i nakke, ryg, lænd og andre gener, som kan opstå ved stillesiddende arbejde.
Disse diffuse muskelspændinger vi lige har nævnt, kan sagtens opstå efter ubalancer og tidligere skader fra eks. fald. Tidligere overbelastningsskader som springerknæ, løberknæ, skinnebensbetændelse, golfalbue, tennisalbue, kramper, akillessenebetændelse og lignende kan allesammen være årsag til, at dine smerter "spreder sig" til andre dele på kroppen. Derfor kan det være meget gavnligt at gå disse forhold igennem ved en behandling.
Hvad kan sportsmassage hjælpe med?
Listen over ting, der kan afhjælpes med sportsmassage, er lang. Vi giver dig derfor her et indblik i nogle af de hyppigste årsager til at få sportsmassage:
• Forebygger skader
• Øger performance
• Spændte og stive muskler bliver løsnet, hvorved kroppen afstresses
• Afhjælper spændingshovedpine og nakkespændinger
• Har en afslappende effekt på krop og sind
• Affaldsophobninger og mælkesyre i musklerne
• Reducerer restitutionstiden
• Nakkesmerter
• Rygsmerter
• Skuldersmerter
• Museskader
• Ankelsmerter
• Knæsmerter
• Fibersprængninger
• Genoptræning
• Fremmer rolig og kreativ tænkning
Ved du allerede nu, at du skal bestille en tid til sportsmassage, så kan du nemt og hurtigt booke en tid, der passer dig her på siden.
Vi glæder os til at høre fra dig og til at se dig i klinikken.
Du kan læse mere om vores fysiurgiske behandlinger her.