​Hudanalyse

Hvilken hudtype er Du?

De fleste ved det ikke og køber derfor forkerte produkter og ender med at blive skuffede over resultatet. Det er dumt at smide pengene i skraldespanden, specielt når nu man prøver at være god ved sig selv og sin hud.

Vi anbefaler at du får en ansigtsbehandling i klinikken, eller køber en hudanalyse hvor vi kan give dig den professionelle rådgivning du fortjener.

På denne side kan du læse hvilke forskellige hudtyper der findes. Den kan på ingen måder forstås som en hudanalyse men en indikation. Mange af os er en kombination, og kun en professionel kan afgøre hvilken type du er og hvordan du får mest ud af de rigtige produkter, tilpasset dig.

​​

​Normal hud

Den normale hud er i perfekt balance, varer normalt til 30 års alderen, hvorefter den tit bliver tør.

Kendetegn ved normal hud

  • God og normal blodcirkulation
  • Frisk og sund kulør, glat og smidig hud
  • Ingen hudproblemer
  • God og fast elasticitet
  • Kaldes også en fersken hud

​T​ør hud

Tør hud ses ofte ved personer over 25-30 års alderen. De har mangel på naturligt hudfedt. Når fugtprocenten i huden bliver for lav, krymper hudcellerne og falder fra hinanden. Dette ses som afskalning og ru pletter. Den stramme fornemmelse kommer også af fugtmangel, ikke af mangel af fedtstof.

Kendetegn ved den tørre hud:

  • Tørhedslinier
  • Føles stram og uelastisk
  • Føles ru/tørre pletter
  • Tør hud ser ofte ældet ud
  • Får ofte tidligere rynker
  • Makeuppen ser skjoldet ud
  • Trist og mat

​​

Fedtet hud

Den fedtede hud føles tung, skinnende og grå, virker derfor ofte usoigneret. Huden producerer mere fedtstof, end der skal til for at beskytte huden. Poreåbningen udvides af pres fra talgproduktionen. Fjernes fedtet ikke regelmæssigt, fremtræder det( som mørke huller (porer) i huden. Der dannes nemt komedoner (hudorme) og talgknopper i den fedtede hud.

Kendetegn ved fedtet hud:

  • Overproduktion af talg
  • Hele ansigtet er fedtet/blankt
  • Åbne/store porer
  • Disponeret for urenheder såsom talgknopper eller bumser
  • Føles kraftig og tung
  • Pga.tyk hud er nuancen grå eller gullig og bleg
  • En robust og ikke sart hud
  • Makeuppen striber ofte og kan ikke holde

​​

Blandingshud/kombineret hud

​Blandingshud er den oftest sete hudtype. Den er fedtet i t-zonen, og tør på kinderne. Grunden til den fedtede t-zone er netop, at det er her, der er de største og fleste talgkirtler.

Kendetegn ved blandingshud:

  • Samme kendetegn som ved fedtet hud, normal og tør hud.
  • Ca. 60% har denne hudtype
  • Kan være en af to hudtyper, let eller stærk kombineret

​​

​Poret hud

Kan nogle gange være svær at behandle. Årsagen til poret hud kan være arvelig eller selvforskyldt bl.a. via rygning, alkohol, varme og overdreven solbadning. Ofte ses poret hud hos ældre, da porerne har svært ved at trække sig sammen.

Kendetegn ved poret hud:

  • Stor/grove pore i hele ansigtet
  • Arveligt
  • Grå/kedelig
  • Kan fås med alderen
  • Disponeret for akne
  • Ses hyppigst i fedtet hud, pga. stor talgproduktion
  • Kan have dårlig blodcirkulation
  • Robust/tyk hud

​​

Akne hud

Akne hud kaldes også akne Vulgaris. Det er en uren hud med akne (bumser). Akne er den mest almindelige hudsygdom, og mange unge personer stifter i kortere eller længere perioder bekendtskab med akne symptomerne. Hvis en talgkirtels udførselsgang tilstoppes, ses dette som en lille sort prik, en comedon (hudorm). I samme udførselsgang findes bakterier, som herved spærres inde, hvorpå der opstår en betændelse i en eller flere af hudens talgkirtler. Akne kan ramme begge køn omkring puberteten men ses mere hyppigt hos drenge. Man skelner mellem fedttør akne og fedtet akne.

Kendetegn ved en akne hud:

  • Kan være arveligt
  • Hormonelt betinget
  • kan skyldes kosten
  • Kan skyldes psyken
  • Manglende hygiejne/hudpleje
  • Teenagealderen
  • Akne i hele ansigtet eller store dele af ansigtet
  • Meget sart hud

​​

Fedttør akne

En fedttør akne er meget svær at behandle. Man skal derfor være meget omhyggelig med, hvilke produkter og apparater der bruges, da huden ofte er meget øm og sart.

Kendetegn ved en fedttør akne:

  • Er meget tør og krakelerende
  • Synes stram og rød
  • Virker oppustet og spændt
  • Er sart

​​

Fedtet akne

En fedtet akne er nemmere at behandle end en fedttør akne, da huden er robust og tyk og ofte har de samme kendetegn som fedtet hud.

​​Kendetegn ved fedtet akne:

  • Robust og tyk hud
  • Kan have dårlig blodcirkulation
  • Er grå/kedelig

​​

Akaliehud

Hud med tør overflade og fedtet bund, kaldes også for vand- og sæbe hud. Man har affedtet overfladen med evt. sæbe eller mineralske olier.

Kendetegn ved hud med tør overflade og fedtet bund:

  • Overfladen er stram/tør og krakelerende i hele ansigtet
  • Bunden er fedtet
  • Opstår tit ved forkert pleje
  • Ved brug af forkerte produkter
  • Fedtet hud, hvor man har forsøgt at udtørre overfladen
  • Huden er ude af balance, og pH-værdien er dermed forstyrret
  • Ses ofte hos mænd, ældre og i pubertetsalderen

​​

Sart/sensibel hud

Denne hud reagerer på alt mellem himmel og jord. Den brænder og svier i kulde eller varme. Den føles altid stram og spændt, og har ru røde pletter. Den er ophævet og klør, og der kan være blodsprængninger på kinderne. Grunden til, at denne hud er sart, og reagerer på alt muligt, også berøring, er, at nervespidserne ligger tæt op på hudens overflade, og at overhuden er tyndere end i en normal hud. Den kaldes også hyper sensibel hud og kendes let ved at pande og hals er meget rød. Personen føler, at huden klør hele tiden. Årsagen dertil kan være, at personen har fået en ny halset sweater, skiftet vaskepulver, fået medicin, husdyr eller lignende.

Kendetegn ved sart/sensibel hud:

  • Reagerer hurtigt og nemt overfor påvirkninger ydre/indre
  • Blusser på halsen/decolleté
  • Afgrænser rødlige skjolder/plamager
  • Irritationsknopper
  • Huden hæver tit, klør og svier ofte
  • Tynd hud/ lys
  • Små porer

​​

Rosacea hud

En hudsygdom. Kaldes også " ansigtsrosen". Årsagen er endnu ikke fastslået. Man kan ikke gøre ret meget ved sygdommen. Forløbet kan variere meget, til tider kan det være meget slemt og andre gange næsten forsvundet. Personen skal beskytte sig meget mod kulde, sol, varme, stærke krydderier og stress, alkohol kan også forstærke problemet. Som regel rammer det kvinder, der er disponeret for fedtet hud og er over 30 år. Rosacea ses kun i ansigtet. Sygdommen udvikler sig langsomt. Den starter med permanent udvidelse af hudens små blodkar, hvorved huden bliver rødlig (erythem) lidt over i det violette. Den akne, der kan opstå i forbindelse med rosacea, adskiller sig fra almindelig akne vulgaris ved, at der sjældent ses comedoner (hudorme).

Kendetegn ved Rosacea:

  • Arvelig/men ikke smitsom
  • Rammer hyppigst kvinder over 30 år, der er disponeret for fedtet hud
  • Sygdommen udvikler sig langsomt
  • Huden blusser, rød/blålig
  • Der mangler som regel altid et eller flere hudlag på rosacea stedet
  • Ses kun i ansigtet
  • Der kan syne små knopper, der kan blive betændte
  • Sart og øm hud

​​

Uren hud

Denne hud kan være fedtet eller tør og ser grå og kedelig ud, og er næsten altid fyldt med komedoner (hudorme). Blodcirkulationen er kraftig nedsat, huden føles uelastisk, og der ses tit skjolder på denne hudtype. Ses ofte hos de lidt ældre, der aldrig har brugt hudpleje eller de yngre der ikke ved, hvad de skal bruge. Men husk den behøver ikke være betændt. Uren hud er ikke en akne hud.

Kendetegn ved uren hud:

  • Sjælden eller aldrig afrenset og plejet
  • Komedoner ud på kinderne, ofte store og indtørrede Milier
  • Mange døde hudceller - skjoldet
  • Hudfarven er grålig/trist
  • Dårlig blodcirkulation

​​

Moden Hud

Moden hud betegnes også som ældet hud opdeles i tids- og lysatrofisk hud. Her beskrives forskellen.

Tidsatrofisk hud:

  • Ældet med tiden, normal ældningsproces.

Lysatrofisk hud

  • Ældet før tiden pga. solens UV- stråler der nedbryder collagen og elastin i huden.

Kan vi hjælpe dig?

Har du spørgsmål til os, vores behandlinger eller vil du booke en tid? Så tøv ikke med at kontakte os, udfyld formularen, og vi vender tilbage så hurtigt som muligt. 

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Mijo Lodge v / Miriam Johansson

CVR: 28645007

Strandboulevarden 158, 2100 København Ø

Klik her for vejledning

Find os her

Åbningstider

Reception

Mandag - lørdag

Behandling

Mandag - lørdag

* mails og tlf bliver besvaret hele dagen i det omfang vi har tid mellem vores behandlinger

08.00 - 10.30

10.00 - 19.00

Om nødvendigt kan der laves særlige aftaler med klinikken også uden for vores åbningstider.

Afbestillingspolitik og betaling

Vær opmærksom på at klinikken har 24 timers afbudspolitik.

Ved udeblivelse faktureres det fulde beløb af behandlingsprisen. Hvis du har et klippekort, mister du et snit, og med et gavekort annulleres dette.

Vi accepterer Dankort, mobile pay og kontanter / Please notice, that we only accept Dankort, mobile pay & cash.